Lørdag den 22. september inviterer Odense Congress Center til en festlig aften med det allerbedste fra dansktoppen, hvor du kan spise, danse og more dig til fantastisk musik i en smukt pyntet sal.

Glæd dig til en aften, hvor Bjørn & Okay, Dario Campeotto, Klaus & Servants og DJ Boris spiller deres allerstørste hits, mens Karin Strandholm er konferencier.

  • Bjørn & Okay er et af Dansktoppens allermest kendte bands, med en lang række hits som "Du og jeg", "Den gule flyver", "Tro, håb og kærlighed" og "Bind dit gule hårbånd".
  • Legendariske Dario Campeotto er i topform, og klar med en kavalkade af sine greatest hits – fra ”La Paloma” til ”Angelique”.
  • Klaus & Servants er netop kåret som Årets Dansktop-livenavn, og leverer altid en fantastisk liveoplevelse, med både egne hits og medleys med nogle af Dansktoppens allerstørste evergreens.
  • DJ Boris sørger for underlægningsmusik i pauserne – i den helt rigtige Dansktop-stil.
  • Karin Strandholm er kendt fra ”Dansktop Cruise” på DK4 og vores vært hele aftenen – hun sørger for masser af underholdning mellem musikken fra start til slut.

Til showet hører også en lækker 2-retters menu, ligesom der i løbet af aftenen vil blive quizzet, sunget med i salen – og naturligvis med rig mulighed for at slå sig løs på det store dansegulv og i baren.

Kort sagt: En aften med fest og farver, dans, lækker mad i dejlige omgivelser – og naturligvis masser af musik fra nogle af de største stjerner på dansktop-himmelen.

 

Dansktop Stjerneshow

Klik på billedet for at se invitationen til Dansktop Stjerneshow 2018! 

PROGRAM

Kl. 17.00 slår vi dørene op til den smukt pyntede sal

Kl. 17.30 serveres den delikate og velanrettede 2-retters showmenu ved bordet, mens DJ Boris underholder

Kl. 18.30 er der Syng med og ”Tip et hit” med Karin Strandholm

Kl. 19.15 Dario Campeotto med Klaus & Servants

Kl. 20.00 Bjørn & Okay

Kl. 21.15 Klaus & Servants

Kl. 22.15 Bjørn & Okay

Kl. 00.00 siger vi tak for i aften – husk at der er dejlige hotelværelser lige ved siden af koncertsalen på Hotel Odense 

MENU

Hovedret
Kalv stegt som vildt - hertil bønner i bacon, timianstegte gulerødder, fuglerede med knust kartoffel, kraftig vildtsky & Waldorfsalat

Dessert
Citronfromage på fragilitebund med limegelé & pistacie-krokant

---

Vi glæder os til at se dig og alle de andre glade gæster den 22. september til mad, musik, show og dans ved årets Dansktop Stjerneshow i Odense Congress Center, til en enestående aften med det allerbedste fra dansktoppen!