Det sker på OCC: ODINCON og ODINCON TALKS
05. nov 2019
I weekenden den 6.-8. december valfarter computerspillere fra hele landet til Odense. ODINCON er på 3. år landets helt store begivenhed for gamere og e-sportsinteresserede i alle aldre – måske du skal med?
Tre fantastiske dage med alt i computerspil for hele familien. Det er, hvad du kan se frem til den første uge i december.
ODINCON hører til i den absolutte superliga blandt de europæiske spillemesser. Her kan du få adgang til en række helt nye spil på PC og konsol, købe det nyeste gaming-grej fra de store producenter, se live-streaming af finalerne i spillet CS:GO, prøve kræfter med Virtual Reality og møde kendte YouTubere, streamere og influencere.
Kom gratis til ODINCON
Hvis du, eller nogen du kender, kunne tænke sig en dag i computerspillenes tegn, så send en mail til hn@occ.dk – så kvitterer vi med 4 billetter til ODINCON til de første 20.
Du kan læse mere om ODINCON og købe billet til messen ved at klikke her.
Kom bagom e-sport og gaming
Sideløbende med publikumsmessen byder vi desuden endnu en gang velkommen til det populære ODINCON TALKS for foreninger og erhvervsliv.
Her giver en række eksperter og fagfolk et kig i kulissen på e-sport og gaming med fokus på, hvordan man som forening bliver gearet til at håndtere og få succes med de to fremadstormende og ekstremt populære aktiviteter.
Du kan se programmet for ODINCON TALKS og købe billet til arrangementet ved at klikke her.