
Erhvervsdigitaliseringsmessen
Erhvervsdigitaliseringsmessen afholdes for første gang og du er inviteret med!
Ingen virksomhed, offentlig som privat, kan i dag komme udenom den digitale agenda. Mulighederne ved at implementere digitale processer i din virksomhed, kan ikke blot lede til effektivisering, men kan også være med til at skabe innovation, produktudvikling og vækst.
Alt sammen faktorer som kan være med til at styrke din virksomheds konkurrencedygtighed på markedet. Derfor sætter messen fokus på fordelene ved at inddrage digitalisering i din virksomhed.
For at sætte fokus på mulighederne med digitalisering, er IT-Branchen og Dansk Erhverv i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og Kommunernes Landsforening, gået sammen om at arrangere erhvervsdigitaliseringsmessen 2019 og du er inviteret med!
Det kan du opleve på messen:
- Mere end 10 inspirerende oplæg fra topledere i erhvervslivet.
- Mød og netværk med mere end 100 leverandører
- Netværk med mere end 1000 af erhvervslivets ledere
- Få gode råd og vejledning om rådgivning og finansiering