
Foredrag: I selskab med Bodil Jørgensen
Den folkekære, skønne og underholdende Bodil Jørgensen kommer til Odense!
Lørdag d. 27 november 2021 kl. 19.30-21.30 hos Odense Congress Center.
Oplev Bodil Jørgensen fortælle åbenhjertigt om sit righoldige liv og karriere.
Om kærlighed og smertelige tab, og at blive mor i en sen alder. Om dramatiske begivenheder som passager i den store togulykke ved Sorø i 1988 og senest ulykken i forbindelse med filmoptagelse,
der nær havde kostet hende livet. Om højdepunkter på scenen på Det Kongelige Teater og i store film og TV-roller.
En spændende og hjertevarm fortælling med masser af humor fra en af tidens største kvindelige skuespillere, som også vil give smagsprøver som visefortolker med sange fra hendes repertoire, akkompagneret af pianisten Bjarne Sahl.
Billetsalg: Ticketmaster.dk
MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle
Følg os på: www.facebook.com/MODTIL/ eller www.modtil.dk
Bemærk:
Begrænset antal billetter. Billetterne er unummererede siddepladser. Kom i god tid – dørene åbner kl. 18.15