Kongerne af speedway – Foredrag med Hans Nielsen, Erik Gundersen og Ole Olsen

Vær med til at hylde kongerne af dansk speedway i et underholdende og medrivende foredrag, hvor du kommer helt tæt på de tre ærkerivalers fascinerende og utrolige historie. Du kan også se frem til nye, aldrig før hørte anekdoter fra dansk speedways storhedstid.

Fra venskab til iskold rivalisering

Ole Olsen, Erik Gundersen og Hans Nielsen ser tilbage på dansk speedways storhedstid og de dramatiske stridigheder, der opstod i mellem dem. De tre ærkerivaler var blandt de bedste i verden op gennem 70’erne og 80’erne, men endte med at blive bragende uvenner.

Historien om dansk speedways storhedstid handler om et nært bånd mellem tre stolte mænd, en sønderjyde, en vestjyde og en nordjyde. I takt med tiden og den store succes skiftede det fra venskab til iskold rivalisering – båret af deres ambition om hver især at blive den bedste og vinde guld til Danmark.

Forsoningen

De tre speedwaylegender drager nu på foredragsturné i forsøget på – en gang for alle – at begrave de stridigheder, som kastede lange skygger over en af Danmarkshistoriens mest succesrige sportslige epoker.

De tre speedwaylegender vil fortælle om deres interne magtkampe, venskaber, ambitioner og vindermentalitet. Om deres håb og drømme – og om den tragiske ulykke der ramte Erik Gundersen i et uhyggeligt massestyrt i hold-VM-finalen i 1989.

“Fredsmægleren”

Som vært og ”fredsmægler” har de tre legender peget på journalisten og speedwayeksperten Ib Søby, som i 20 år var en folkekær speedwaykommentator.

Pris: Kr. 299,- + gebyr
Dato: 13. dec 2021
Tidspunkt: 19.00 - 21.00