Sommerfest, kick-off, julefrokost, jubilæum. Som virksomhed er der mange anledninger til at mødes og fejre – uanset anledningen byder Fyn på et helt unikt sted at samles.

På Nature Energy Park finder du enestående rammer til en uforglemmelig dag for jeres virksomhed. VIP-faciliteterne indbyder til fokus på jer, jeres mål og fællesskab. Med et bredt udvalg af forskellige lokaler skaber i let den atmosfære, der passer præcis til anledningen – fra stilet og elegant til hyggelig og casual.

Mulighederne på Nature Energy Park er nærmest uendelige, og det er ikke kun rammerne, der er i topklasse. Vi har mange års erfaring i at skabe unikke oplevelser skræddersyet til vores gæsters ønsker, og vi sætter en ære i at gøre jeres fest til en mindeværdig oplevelse.

Det gælder, uanset om I ønsker vinbar betjent af vores kyndige personale, at grille på terrassen med udsigt til stadion, vil indrette loungen med dansegulv – eller noget helt fjerde. Vi rådgiver og vejleder gerne, og ønsker I endnu et tema eller en event, samarbejder vi med nogle af landets dygtigste eventbureauer.

Musik og andre festlige indslag får en helt ny dimension på Nature Energy Park. Oplev helt nye AV-løsninger i topklasse og prikken over i’et er forplejning af høj klasse med mad fra eget køkken tilpasset præcis til jeres ønsker og smagsløg.

På Nature Energy Park tilbyder vi
  • Unikke rammer med udsigt til stadion
  • Op til 350 gæster i fest eller reception
  • Bar og lounge med dansegulv
  • Mad fra eget køkken
  • Gratis parkering

Er du i tvivl? Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe dig!