Vidste du, at to af vores hoteller, Hotel Odeon og Hotel Odense, netop er blevet en del af hver deres internationale hotelkæde?
Det betyder endnu flere fordele for vores gæster – ikke mindst to stærke loyalitetsprogrammer til store netværk af hoteller, både i Danmark og i udlandet.

Flere end 300 værelser og nye fordele i BWH Hotels
Hotel Odense udvidede i sommeren 2024 med 195 nye værelser og blev samtidig en del af BWH Hotels, under navnet Best Western Plus Hotel Odense. Det betyder, at vores gæster kan optjene og bruge loyalitetspoint på over 4.300 hoteller verden over – og nyde godt af en endnu stærkere international profil.

Hotel Odeon slutter sig til Strawberry
Hotel Odeon, Odenses største byhotel, træder 4. marts officielt ind i Strawberrys eksklusive portefølje af fritstående hoteller. Med næsten 250 hoteller i Norden giver det vores gæster nye muligheder, flere fordele og adgang til et bredt netværk – alt sammen uden at vi ændrer på den unikke atmosfære, der har gjort Hotel Odeon til Odenses bedst anmeldte hotel siden åbningen i 2018.

Gæsterne i centrum
Vores nye samarbejder betyder, at vi kan give vores gæster endnu bedre oplevelser og flere muligheder – hvad enten du rejser i forretningsøjemed eller som turist. Vi glæder os til at byde dig velkommen til Odenses bedste hoteller, nu med endnu flere fordele.
Kontakt os på sales@ose.dk for at høre mere om hvad vi kan tilbyde jer med en fast firmaaftale – eller måske bare for en rundtur på OCC med en ekstra bonus oveni (se boksen nedenfor)?
PS: Husk også at vi, ud over Hotel Odeon og Hotel Odense, har det eksklusive, sydfynske badehotel Stella Maris som en del af paraplyen – du kan se hvad de byder jer velkommen til her.
Må vi inspirere? Så gir vi en overnatning med morgenmad
Med alle renoveringerne og nyskabelserne har I flere muligheder på OCC, end nogensinde før. Det vil vi gerne vise dig!
Derfor kvitterer vi lige nu med en overnatning for dig og en ledsager på vores hotel, inklusiv lækker, fynsk morgenmad, hvis du lægger vejen forbi til en uforpligtende rundvisning – og måske inspiration til jeres næste møde, konference eller fest?
Ring eller skriv til os – så tager vi den derfra.