Hotel Odeon åbner den 6. maj
21. apr 2021
Har du brug for eksklusive mødelokaler i hjertet af Odense? Skønne Hotel Odeon åbner igen i starten af maj.
Danmark er begyndt at åbne op, og Odense midtby er endelig begyndt at summe af liv. Det betyder, at byens bedste hotel igen slår dørene op og byder velkommen inden for fra torsdag den 6. maj.
Hotel Odeon er en oase i den pulserende midtbys hyggelige H.C. Andersen Kvarter – tæt på Odense Banegård og med optimale parkeringsmuligheder i p-kælderen direkte under hotellet.
Eksklusive mødelokaler i centrum
Har du brug for eksklusive mødelokaler i centrum af Odense? Hotel Odeon tilbyder fire unikke, eksklusive og fuldt udstyrede mødelokaler. Har du deltagere langvejs fra? Med et video- eller hybridmøde får du fordelene ved at mødes fysisk, uden at skulle samle alle mødedeltagere under ét tag. Hotel Odeon sikrer perfekt billede og lyd til videomødet med Poly Studio Videobar og store fladskærme i mødelokalerne.
Mødeforplejning fra Meyers
Den velkendte mødeforplejning tilberedes i egen restaurant H.C. by Meyers og er præcis lige så frisk, lækker og indbydende, som I kan forvente fra Meyers’ dygtige kokke. H.C. åbner gradvist fra den 6. maj, og det betyder, at gæster i første omgang kan se frem til både morgenmad og mødeforplejning.
Din tryghed er stadig en stor prioritet, når du besøger Hotel Odeon og H.C. by Meyers. Derfor følges alle gældende COVID-19 restriktioner.
Følg med på Facebook, Instagram, LinkedIn og hotelodeon.dk – og få de nyeste updates fra Hotel Odeon og H.C.!