Tre fynske hoteller og mødesteder – tre Grønne Nøgler
25. apr 2023
Du skal kunne møde andre mennesker med god samvittighed – uanset om det er til landskongres med tusindvis af deltagere, bestyrelsesmøde i city et eller eksklusivt kick-off i vandkanten.
Derfor har vi, over det seneste halvandet år, arbejdet intenst med den bæredygtige linje på OCC og vores søster-mødesteder, Stella Maris på Sydfyn og Hotel Odeon i Odense centrum.
Vi har investeret i grønne løsninger, fundet nye leverandører og samarbejdspartnere, og set på hele den måde vi går til opgaven med at bringe mennesker sammen, så fodaftrykket på både klima og miljø bliver så nænsomt som muligt.
I dag kan vi fremvise resultatet af anstrengelserne, i form af vores tredje Green Key-certificering. Dermed har vi nu papir på at alle tre matrikler overholder turismeindustriens internationale standarder for bæredygtighed og miljøbeskyttelse – for Odense Congress Centers vedkommende som det eneste konferencested på Fyn.
Mange gæster – stort ansvar
Vi har hvert år hundredtusindvis af gæster til møde, konference, messe og fest i Odense og Svendborg.
Det er et stort ansvar, og betyder at selv små detaljer bliver vigtige, som f.eks. vandbesparende armaturer overalt, LED-lys i loftet, moderne affaldssortering og økologi på tallerkenen.
Vi har set på hele gæsterejsen, og skruet på alle de håndtag, der kan hjælpe vores gæster med at vælge de grønne løsninger, uden at gå på kompromis med kvalitet og service. Faktisk tværtimod: Der er allerede nu taget enormt godt imod de nye tiltag, og vi oplever flere og flere mødebookere, der aktivt vælger os til, grundet vores fokus på bæredygtigheden.
Næste skridt
Bæredygtighed er ikke en destination, men en rejse. Der er altid mere at gøre, når det kommer til at reducere energiforbrug, affald og miljøbelastning – og vi er i fuld gang.
Lige nu er vi ved at udvide Hotel Odense med 195 helt nye værelser, så OCC fra 2024 tilbyder flere end 300 værelser til overnattende gæster – og her er bæredygtigheden tænk ind, helt fra starten, med blandt andet fuld solcelleinstallation på taget.
Også på vores fjerde fynske mødested er bæredygtighedsarbejdet travlt undervejs: next step er at kunne præsentere Green Key-certificeringen til VIP-loungen på Odense Stadion, så også gæster her kan samles i tryg forvisning om at miljø og klima er tænkt ind i deres møde eller fest.
Green Key er kun et stykke papir: det er handling, der tæller, og vi ser meget frem til, i de kommende måneder og år, at præsenterer endnu flere tiltag, der hjælper jer med at mødes, ansigt til ansigt, på en samvittighedsfuld måde.